Som navnet antyder, indgår den ekstremt lette L.I.M. Airak 38 S/M i Haglöfs’ enestående L.I.M. (Less Is More) – serie, som bygger på Haglöfs’ eget koncept, der tager udgangspunkt i kunsten at holde vægten så langt nede som muligt, uden at det nedsætter produktets funktionalitet.
Og som med alt andet outdoor-udstyr har rygsækken sit eget nulpunkt. Rygsækken, som praktisk taget ikke mærkes, som vejer minimalt og som ikke sidder i vejen, hvad end man gør. Og på denne L.I.M. Airak 38 S/M skyldes det ikke mindst opbygningen af bæresystemet, der gør, at rygsækken nærmest sidder som en vest omkring kroppen. Den velventilerede rygplade kan desuden justeres, så man på den måde kan regulere både ventilationen, men også graden af volumenudnyttelse og hvor tæt, man ønsker vægten ind til kroppen.
Så Haglöfs L.I.M. Airak 38 S/M viser en helt ny måde at tænke bæresystem på. Haglöfs har nemlig udviklet det særdeles velventilerende Airback™, som er et bæresystem, der får selve rygsækken væk fra ryggen for at optimere ventilationen – og det er noget, der mærkes, uanset om du skal gå, løbe eller cykle med rygsækken!
En kraftig metaltråd og et ventilerende nylon-/gumminet opretholder rygsækkens lettere, kurvede facon, og metaltråden sørger samtidig for vertikal stivhed og aflastning samt diagonal fleksibilitet, således bevægelsesfriheden ikke hæmmes. Og graden af denne kurvede facon kan som nævnt justeres for at øge ventilationen, maksimere volumen eller balancere vægtfordelingen ved at flytte vægten tættere på kroppen.
L.I.M. Airak 38 S/M er med sine kun 990 gram én af vores letteste dagtursrygsække til hurtige og lette vandreture, weekendture eller adventurerace. Rygsækkens hovedrum på 38 regulære liter entreres gennem rullelukningen øverst, som giver nem og hurtig adgang til indholdet i rygsækken. Hovedrummet er forberedt og med udtag til drikkesystem (skal tilkøbes), hvor slangen fikseres på enten højre eller venstre skulderrem, så mundstykket er nemt at komme til.
De velventilerede, ekstra brede og anatomisk perfekt skårede skulderremme ligger tilpas tæt til nakke- og skulderparti og øverst muliggør topstrammerne vægtforskydning af rygsækken. Perforeringerne i skulderremmenes polstring øger ventilationen, og de to indstillelige brystremme holder skulderremmene ordentligt fikseret, så de bliver over skuldrene og ikke arbejder sig for meget ud i armhulerne, ligesom konstruktionen med to brystremme og den særlige skæring af skulderremmene understreger det unikke ”Wear the weight” -design, hvor rygsækken nærmest smyger sig om torsoen.
Den ene skulderrem er udstyret med en lynlåslukket stretch-lomme til de småting, man nemt og hurtigt skal kunne komme til, medens den anden er forsynet med strækbar stiklomme til bl.a. den medfølgende Hydroflask™ på 360 ml. foruden en justerbar udstyrsløkke til vandrestavene, så de er nemme at komme til, når du er på farten.
Det ligeledes ekstra brede og velformede hoftebælte er udviklet til at aflaste og vægtfordele lidt tungere oppakning. Hoftebæltet er polstret med en speciel, formpresset 3D-skum, og udskæringen i midten af hoftebæltet bidrager til, at det nemmere former sig efter hoftepartiets konturer, når hoftebæltet er lukket. Bæltet er på den ene side forsynet med en aftagelig lomme til lommekamera, GPS, energibarer eller andre småting, man lige vil have ved hånden. Og hvis det ønskes, kan denne lomme afmonteres og monteres som ekstra udstyrslomme indeni selve rygsækken. Hoftebæltet strammes ved hjælp af en udveksling på hver side, der gør en ensartet sammenstramning af mavebæltet meget nem at håndtere.
Forrest på rygsækken findes en lynlåslukket lomme til de småting, man gerne vil have adskilt fra den øvrige oppakning, og i denne lomme findes en praktisk nøglekarabin.
På hver side af rygsækken er der fundet plads til en ekstra stor stretch-lomme til drikkeflasker, termokande eller andre småsager, og den justerbare elastiksnor på hele frontpanelet er perfekt til fx den lette regnjakke og andet, man gerne vil have fikseret udenpå rygsækken.
Vandrestavene monteres i løkkerne nederst og fikseres i de justerbare elastikløkker enten på sidepanelerne eller som nævnt på venstre skulderrem, hvormed vandrestavene er nemme at tilgå, medens du har rygsækken på.
Den optimale kompression af rygsækkens volumen sikres dels gennem kompressionsstroppen øverst og dels gennem den gennemgående kompressionsrem i hver side, som gennem et letløbende ophæng sikrer en helt ensartet og effektiv kompression af rygsækkens indhold, og de reflekterende detaljer øger sikkerheden, når du færdes i mørket.
Haglöfs L.I.M. Airak 38 S/M er ganske enkelt en let, yderst detaljerig og helt fantastisk velsiddende rygsæk til vandring i alle typer af terræner!































Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.